Udfordringsopgaven - god info fra nettet

Links fra youtube, som er gode, når der skal strikkes sokker

https://www.youtube.com/watch?v=pjXNo6YViaA

https://www.youtube.com/watch?v=KuMBc0lUC08

https://www.youtube.com/watch?v=tyEZPPJ3hHI

Udfordringsopgaven - billeder af sokkerne

 

 

En lille billede serie af min sokke udfordring

 

 

 

Udfordringsopgaven - den skriflige del tll forløbet

Udfordringsopgave

- et VNT forløb på 5. semester

University College Syddanmark

Pædagoguddannelsen – Aabenraa

VNT udfordringsopgave 2014

Fremlæggelses dato: 13. juni 2014

Pia Lerbæk - pn12102

Underviser: Mette Solkær Petersen

Indledning

Efter at have ansøgt og fået godkendt, at min udfordringsopgave skulle være en tehætte i zebra skind, løb jeg ind i flere udfordringer i projektet. Jeg søgte på nettet i en periode, for at finde en ”stump” zebra skind. Det var umuligt, da det ikke fandtes i de mål, som jeg skulle bruge og at det, der kunne købes, var meget dyrt. Til mit held, fik jeg ganske gratis en stykke ko skind, som kunne erstatte mit Zebra ønske... Men koen tog livet af symaskinen og derfor måtte jeg skifte til en ny udfordring... Mette godkendte mit nye ønske; at udfordrer mig selv i, at kunne strikke et par strømper. Det er en stor udfordring for mig, da jeg langt fra, har tålmodighed og evner i den retning. Udfordringen skulle afprøve mine evner, koncentrationen omkring at strikke og ende med et par strømper.

Planlægning

Da jeg var bag ud på tid, måtte jeg finde hjælp der var dygtig. Min søster og mor... Men på grund af afstanden imellem os, var det kun få timer jeg kunne blive guidet i denne kunst. Jeg fik opskrift af min mor og hun fik mig startet godt op. Garn blev købt lokalt og et sæt strikke pinde til sokker, i alt 4 stk.

Processen

Har arbejdet på sokkerne selv og haft dem med på besøg hos min søster og mor. De har hjulpet, givet gode råd og vurderet mit arbejde løbende. De syntes det så meget fint ud. Da den ene sok var færdig, måtte jeg have hjælp til at afslutte. Hæl og tå har været lidt svært.

Evaluering

Det har været en stor udfordring for mig og jeg må konkluderer, at udfordringen ikke har givet mig inspiration og videre lyst til at strikke strømper til familien. Tehætte i zebra skind blev det desværre ikke, men et par ”næsten” færdige sokker i multi farvet garn.

Biotop 6 uge 10

 

Biotop 6 uge 10

 

Jeg har gjort mig nogle tanker og reflekteret og opgavens indhold. Mit mål var, at bruge naturen tæt på min bopæl. Det var oplagt at lave et projekt forløb med tidevand som emne. Dette naturfænomen, kender vi bl.a. fra Vadehavet.

 

Tidevandet er svært at forstå. Hvor forsvinder alt vandet hen og hvorfor forsvinder det? For at forstå f.eks. Vadehavet, som det specielle sted det er, skal man lære noget om tidevandet. Tidevandet er det, der gør Vadehavet anderledes end andre kyststrækninger i Danmark og især gør området attraktivt for de mange trækfugle, der hvert efterår og forår mellemlander i Vadehavet. Fuglene nyder her godt af det rige dyreliv, når de skal have ”tanket op” til deres videre rejse.

Da Vadehavet ikke lige ligger tæt på min bopæl, vil jeg i stedet vælge at se på tidevanden i forhold til området ved Æbelø. I min biotop 5 opgave, beskrev jeg en aktivitet, hvor "turen gik til" Æbelø.

For netop, at have en rød tråd fra Biotop 5 til Biotop 6, vælger jeg, at undersøge dette naturfænomen.

For at besøge Æbelø, skal der ved lavvande gåes en strækning på 1,5 km i vandet.

Det optimale tidspunkt mht lavvande, når turen går til Æbelø. Vandet gå kun til anklerne. Billederne er fra mit private album, fra en tur til Æbelø sommeren 2013.



Udfordringsopgave uge 10

Udfordringsopgaven uge 10

 

Min ansøgning lød på, at designe og sy en tehætte af zebra skind. Jeg har ledt efter noget zebra skind (en rest eller lignende), og heldet har endnu ikke været med mig. I skrivende stund, gør jeg nok brug af min "livline" i ansøgningen, nemlig at hvis det ikke lykkes med at finde zebra skind, vil jeg anvende et skind som matcher til min ide til min tehætte.

 

Jeg vil selv tegne et mønster, så designet er mit alene. Det vil jeg gøre i uge 11 og lægger det på min blog, hvorledes jeg tænker, jeg vil angribe mønsteret.

 

 

Arne Jacobsens stol, 7éren, betrukket med Zebra skind



Leropgave uge 10

Ler opgave uge 10

Mens jeg "venter" på at mine to ler ting brændes og skal males på næste seminar, kan nedenstående billeder vise noget af processen med at forme leret forinden.

 

 

Den firkantede plade, er bagsiden på mit ler aftryk af Holger Danske. Det sidste billeder af den firkantede "Holger Danske" viser, hvor den har ligget og tørret inden brændingen.

 

Jeg ville lave en brugbar ting, som det lille fad. Jeg fik det lavet og glæder mig til at male det og se det færdige resultat.

 





Biotop uge 8 og 9

 

Biotop uge 8 og 9

 

Turen går til Æbelø...

 

En idé til en interessant aktivitet i et stykke smukt dansk natur

I sommeren 2013 havde min kæreste og jeg planlagt en tur til Æbelø for vores 4 børn. Det var en spændende og udfordrende tur for både børn og voksne.

Dette blog indlæg skal give inspiration til at besøge Æbelø og bruge vores smukke danske natur til vandring og udflugts muligheder med børn og unge.

 

Hvad enten man er ornitologisk interesseret eller blot almindelig naturelsker, finder man på Æbelø - lige nord for Bogense - en enestående natur.

Man føler sig nærmest som Robinson Crusoe, da han kom til den øde ø, når man ad ebbevejen vader gennem vandet med udsigt til Æbelø.
Det meste af øen er dækket af skov - hovedsagelig gamle ege- og bøgetræer - så man føler sig nærmest som var man i junglen.
Tidligere var Æbelø en aktiv ø, men i dag bor der kun to personer på øen.

Eghjorten, Danmarks største bille, som nu desværre er uddød, levede tidligere i stor tal på øen.

I 1998 blev Æbelø fredet med det formål at sikre en naturlig udvikling af kysten og skoven.

Vandreture til Æbelø. Øen kan kun nås gennem vandet. Turen er ca. 4 km lang, hvoraf de 1½ km foregår i vand. Turen rundt om øen er ca. 7 km lang.

Vandreturen til Æbelø varer ca. halvanden time.

Ved højvande går vandet ca. til livet på en voksen person. Ved lavvande går vandet ca. til anklerne på en voksen person. Vandstanden er dog meget afhængig af vejr og vind.

Et godt råd: Hvis I vil undgå, at vandet er højest, så skal I undgå turen gennem vand i tidsrummet 2 timer før højvande og 2 timer efter højvande.

En del af Æbelø er udlagt som fuglereservat - og derfor ikke offentlig tilgængelig.
Bl. a. har et havørnepar slået sig ned på øen.
Æbelø er en af Danmarks bedste fiskepladser, og øen besøges derfor året rundt af lystfiskere i stort tal.

 

 

Her ankommer vi til Æbelø efter 1,5 km i vandet

 

Æbelø er privat ejet, og øen er fredet.

Derfor må færdsel kun foregå på de etablerede stier, der er afmærket nedenstående på kortet. Reglerne er fastsat dels i fredningen og dels i naturbeskyttelsesloven.

Midt på Æbelø har et par havørne bygget rede og gør forsøg på at sætte afkom i verden.

Havørnen er en fascinerende rovfugl – men den kræver også plads.

Når hunnen ruger, er det meget vigtigt, at hun ikke bliver forstyrret, hvis parret skal have ynglesucces. Denne ro kan vi give hende ved at holde os på af­stand af reden.

Havørnene kan få den fornødne ro, hvis vi alle overholder reglerne for færdsel på Æbelø.

På kortet kan du se de afmærkede stier, hvor færdsel er tilladt. Det er altså ikke tilladt at færdes midt på øen. Du kan også følge skiltningen rundt omkring på øen. Reglerne gælder året rundt.

 

 

 

Æbelø   

Æbelø

Æbeløs beliggenhed

Æbelø ligger i Kattegat, ca. 4 km nord for Fyn. Selve øen er 2,09 km². Syd for Æbelø ligger draget Brådet, og småøerne, Æbeløholm, Dræet og Ejlinge.

Æbelø har en meget speciel geologi. Bl.a. findes lag af plastisk ler afsat i Palæogen der gør, at jordlagene nemt glider fra hinanden. Virkningen af det plastiske ler kan man se på Æbeløs skrænter, der glider ned i store trappetrinsformer ud mod havet med det resultat, at bøgeskoven glider med, og de store træer til sidst ender i vandet. Hist og her kan man også se "elefantfodsskred", hvor det plastiske ler flyder ud i sjove former på stranden.

Naturformerne på Æbelø er også ret specielle, da øen ikke har været udsat for stor menneskelig påvirkning. Øen har hovedsageligt været anvendt som græsningsareal for de omkringboendes kreaturer, selv om der også har været fastboere, som dyrkede jorden (Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86bel%C3%B8)

 



 





 

 



 

 

Stemnings billede med fyrtårnet  og rå vildtet på Æbelø

 

 

 

Æbelø Holm er en mellemstation på vejen til Æbelø. Følg stien og nyd den storslåede natur.
På Æbelø Holm findes spor af et voldanlæg fra Englandskrigen. 

 

 

 

Det er Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Æbelø.

 

 



Vikinger tema uge 9

 

 

 

 

Vikinger tema

Til vores opgave i VNT; Jord til bord, har valgt temaet Vikinger Mad, har jeg besøgt hjemmesiden:

 

http://www.vikingeskibsmuseet.dk/

 

Herfra vil jeg løbende lægge lidt spændende info ind og skønne opskrifter.

 

 

Mad i vikingetiden

 

Hvad spiste vikingerne? Og hvordan tilberedte de maden? Det er i sagens natur svært at

svare klart på disse spørgsmål, men viden fra fund og fortællinger kan hjælpe os lidt

med, hvilke råvarer og redskaber de havde til rådighed. Så kan man selv forsøge at gøre

sig nogle erfaringer og sammensætte nogle retter.

En af de spændende opskrifter fra hjemmesiden er:

Brændenældesuppe med kød (ca. 4 personer)

1-1½ liter vand

½ kg kød (svin, okse, får, kylling eller fisk)

3 pastinakker

2 store løg

ca. 3 kopper topskud af brændenælder

krydderurter

evt. salt

Kødet sættes over i koldt vand, bringes i kog og koger ca. en time. Suppen skummes. I

mens ordnes løg og pastinak og skæres i små stykker. Brændenælderne vaskes grundigt

og hakkes groft. Grøntsager og brændenælder tilsættes suppen efter ca. ½ time,

sammen med selvvalgte krydderurter. Når kødet er mørt tages det op og skæres i tern,

som kommes tilbage i suppen. Den smages til med salt og er klar.

Gryderet med hestebønner (ca. 4 personer)

4 dl hestebønner (nb! Må ikke spises rå)

3 store løg

3 store madæbler

¼ l syrnet fløde

1 tsk. Tørret Timian

½ tsk. Knuste sennepsfrø

1-2 fed hvidløg

lidt salt

lidt smør

persille

Skyl bønnerne og sæt dem i blød natten over i 3-dobbelt vandmængde. Kassér

udblødningsvandet. Kog bønnerne møre i rigeligt vand 1-1½ time og hæld vandet fra.

Skær løg og æbler i skiver og tern og svits begge dele i smørret. Tilsæt krydderier og

syrnet fløde samt hestebønner og lad det hele simre ca. 10 minutter. Drys med persille.

   

 

  



  

 

 

 

 

 

  

 

 

 



Tykmælk uge 8

Tykmælk uge 8

Min nysgerrighed gør, at jeg via nettet måttet læse lidt om den skønne tykmælk. Jeg fandt hurtigt mange forskellige link og god information om det gamle mælke produkt;

 

Tykmælk er et mælkeprodukt, der er fremstillet i Danmark gennem hundreder af år. Oprindeligt fremstilledes det ved henstand af mælk, podet med sur mælk eller andre kulturholdige fødevarer. Nu anvender man sødmælk, der er homogeniseret og højpasteuriseret ved omkring 90 grader, og derefter syrnet med mælkesyrebakterier. Efter omkring et døgns syrning omrøres, nedkøles og emballeres det. Tykmælk er syrnet med en såkaldt DL-kultur, der er en blandingskultur af mælkesyrebakterier samt Acidophilus-kultur, der giver en blød, frisk, syrlig og aromatisk smag. Tykmælk er et af de mest populære syrnede mælkeprodukter i Danmark.

 

(Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Tykm%C3%A6lk)

 

 

Tykmælk

Man kan godt selv lave tykmælk. Med tålmodighed, nænsom opvarmning, tilsætning af fløde og lidt kærnemælk kan det lade sig gøre at forvandle sødmælk til tykmælk.

Selvfølgelig er der så også den anden mulighed: Nemlig at købe en færdig tykmælk, og det har forbrugerne kunnet gøre i næsten 120 år. Industrialiseringen af surmælk begyndte omkring 1880. I mange år herefter var tykmælk blot et handelsnavn for al slags syrnet mælk. En større, organiseret produktion begyndte først i 1960, og i 1967 blev navnet tykmælk officielt hæftet på netop det, vi i dag kender som tykmælk.Tykmælken kendes også hos vores nordiske naboer, hvor det i Norge hedder Kjellermelk, Filbunke i Sverige, mens det går under navnet Filen i Finland.

(Kilde: http://www.arla.dk/Produkter/Artikler/a38/)

Ler opgave uge 8

Ler opgave uge 8

Så skal der arbejdes med ler...  Jeg fandt følgende materialer frem, før jeg startede;

• Kagerulle
• Ler redskaber
• Snor til at dele leret med
• Folie til afdækning af mine emner
• Forklæde
• Gammelt viskestykke til at rulle ler på
• Maler pinde til at rulle leret imellem, for rette tykkelse
• Gaffel
• Stålbæger til slikker (slikker; lavet af opløst ler og vand. Slikker bruges når to emner af ler skal hænge sammen. For at det lykkes, skal begge emner kradses op med gaffel og de smørres begge med slikker, som fungere som "lim")



 

Holger Danske skåret i træ. Min ide til den æstetiske opgave er, at jeg vil lave et aftryk i ler, som kunne funger som en indmuret "Flise/kunst" i en væg. Min tanke er, at den skal brandes og herefter lakeres i sort inden brænding igen.

 



 

 

 

Den funktionelle opgave, bliver udformningen af et fad, hvor det skal ende med en kopi i ler af glasfadet på billedet ovenover.



Hjemmelavet nostalgisk tykmælk

Hjemmelavet tykmælk

Smager af nostalgi og skønne barndomsminder...

Til min egen individuelle opgave; at fremstille et surmælks produkt, har jeg valgt at lave tykmælk. Tykmælk er et minde fra min egen barndom og stadig den dag i dag, en af mine ynglings spise til bl.a. morgen bordet eller som mellem måltid med et drys af müsli, ymerdrys eller frugt.       

                     

                                      

•  

4 Portioner

Bemærk: Opskriften er blevet skaleret, så mål og tider kan variere.

Dessert til 4

• 1 liter sødmælk
• 1 dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
• 1 dl kærnemælk
• Tilbehør:
• 160 g revet rugbrød og
• 4 spsk farin                              

                    

Næringsindhold Energiindhold for hele retten: 6440 kJ
Energifordeling: Protein: 13%, Kulhydrat: 42%, Fedt: 45%

Ekstra information Fryseegnet: Nej , Tilberedningstid: 60+ min

Opskriften tilhører kategorierne Danmark, Norden, Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Varm mælk og fløde til ca. 25° i en tykbundet gryde. Hæld mælken i en skål og lad temperaturen falde til ca. 22-25°. Bland derefter kærnemælken i. Hæld blandingen op i tykmælksskåle, og stil dem tildækket på køkkenbordet ved stuetemperatur ca. 18 timer. Stil derefter tykmælken i køleskab, så den er kold ved serveringen.

Tip: I stedet for rugbrød og farin kan du servere mysli, solsikkekerner eller andre kornprodukter til den hjemmelavede tykmælk.

Kilde : Karolines Køkken

Biotop uge 7

I uge 7, vil jeg via elektroniske kilder og litteratur, finde frem til aktiviteter, jeg i de kommende uger vil arbejde med. Jeg har gjort mig nogle tanker og vil bruge biotopen og de ting den byder på af muligheder. Til aktiviteterne vil jeg inddrage mine børn. Min datter og søn. Silke er 12 år og Viktor er 10 år. De skal bl.a. hjælpe mig med at lave en bålplads på biotopen. Den skal bygges af de strandsten der ligger på biotopen. Håber den kan bevares og ikke ødelægges af højvande og evt. andre besøgende på biotopen. Vi skal lave bål og lave noget bålmad af de råvarer, som f.eks. Blåmuslinger og rejer, der kan fanges og samles i vandet.

Det er som det eneste sted i naturen uden tilladelse, tilladt at lave bål ved stranden;

Hvor må man lave bål? Som hovedregel må man ikke tænde bål i naturen, medmindre man har tilladelse fra ejeren, eller der er indrettet særlige grill- eller bålpladser til formålet. En undtagelse er dog strandene.
(Kilde: http://www.sjovforborn.dk/artikler/baal-og-kakao.asp)

Som det første over bål, når vi har fået lavet et flot bålsted, er vores fælles "belønning" med; kakao snobrød og grønne snobrød.

Vi vil følge denne opskrift:

Lav en dej af: 25 gram gær, 3,5 dl mælk, 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. salt, 1 tsk. sukker, cirka 500 gram hvedemel. Tilsæt tre spiseskefulde kakao til brune dessertsnobrød, eller en håndfuld hakkede krydderurter til et godt mad-snobrød, der som et pitabrød kan fyldes med salat og meget andet godt. Gæren opløses i mælken. Resten blandes i, og dejen æltes jævn. Der tilsættes evt. kakao eller friske krydderurter. Stil dejen til hævning et lunt sted en halv times tid, inden dejen deles, rulles til lange pølser og snos om enden af en lang pind.

Snobrødene bages langsomt over gløderne, til brødet er gyldenbrunt og lyder hult, når man banker på det. I kan også prøve, om brødet kan drejes rundt på pinden uden modstand. Så er det bagt.

Huskeseddel: Snobrødsdej, pande til evt. pandekager, sirup, gryde og paletkniv, ske, lidt sukker, brænde til bål, tændstikker, vand, olie og en dunk eller flaske med pandekagedej og te/kaffe og krus.


Pas på naturen
Vi skal også huske, at slukke bålet helt, når vi er færdige og efterlader bålpladsen, så den er rar at besøge næste gang. Samtidig husker vi også, at tage affaldet med hjem.

Vi glæder os allerede;-)

Fandt et godt link for nybegyndere i bål og bålmad;

http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Park-og-Vej/Natur/baalfolder_web.pdf



Hjemme i haven

 

 



Ler opgave uge 7

 

Ler opgave

Efter et godt seminar og god intro til 5. semester, er der fyldt op med gode teknikker og samtidig inspiration til selv at "få fingene i leret".

Opgaven i ler lyder på følgende:

- en æstetisk ting

- en brugbar/anvendelig ting

og endeligt kan den anvendelig ting, erstattes med en genstand lavet i ler, i det rigtige størrelses forhold svarende til et barn i egen valgte alder.

 

Mit valg er på de to først nævnte emner. Til den æstetiske opgave, vil jeg lave et ler aftryk af et billedskære arbejde af Holger Danske. Skåret af min kæreste.

 



Museumsopgave

Nordfyns Museum

Museumsopgave

I denne kulturelle opgave, skal jeg udvælge og besøge et museum. Gå på opdagelse, lade mig opsluge og inspirerer til et pædagogisk værksteds forløb og undersøge, hvilken pædagogisk linie museet har;

• Hvilken målgruppe henvender museet sig til?

• Hvilken tiltag/udstillinger har speciel relation til børn?

• Er der taget hensyn til handicappede og børn?

Først har jeg via museets hjemmeside undersøgt åbningstider, priser og lidt om museet.

 

Nordfyns Museum, Bogense, er stiftet i 1920 og har til huse i Bogenses gamle jernbanestation, Vestergade 16, Bogense. Det er drevet af Nordfyns Museumsforening. Daglig leder er Palle E. Petersen med hjælp fra en gruppe af frivillige medarbejdere.

Formålet er at indsamle genstande fra forhistorisk tid til belysning af vore forfædres og nutidens kultur og livsvilkår til opbevaring og udstilling i Nordfyns Museum, Bogense.

Museets virkeområde er Bogense by og de gamle Skam- og Skovby herreder. Det er et egnsmuseum med permanente og skiftende udstillinger.

 

Musset har nedenstående hjemmeside adresse:

http://www.nordfynsmuseum.dk/

 

Før mit besøg, har jeg kigget på deres hjemmeside over de forskellige udstillinger der er:

 

• Arkæologi
• Bondestue
• Bogense Havn
• Dukker
• Erhvervsliv 1850-1950
• Frisørsalon
• Hårsmykker
• Klædedragter
• Maleriudstilling
• Mindestue
• Ure
• Stensamling

Entré pris er 20 kr. (Gratis for børn under 18 år).

Besøg af Nordfyns Museum

Havde planlagt at besøge museet uden aftale. Selv gå på opdagelse og efterfølgende tage kontakt til museets personale. Sådan blev det... Jeg mødte et positivt personale på 3 mænd, hvor den ene var leder af stedet. Jeg præsenterede mig, den opgave jeg var i gang med og min hensigt af mit besøg af museet. Han var imødekommen og uden forudgående aftale, fik jeg en god snak med ham og fik svaret på mine spørgsmål.

 

Jeg havde forberedt følgende  spørgsmål:

• Hvilken målgruppe henvender museet sig til?
• Hvilken tiltag/udstillinger har speciel relation til børn?
• Er der taget hensyn til handicappede og børn?

• Har museet rundvisninger for skoler?
• Hvordan oplever de deres interesse?

Museumslederen fortalte, at de ikke var handicap venlige. Det var ikke muligt, da bygningen var i flere plan og kostbart at etablere de fornødne ting for at imødekomme handicappede. Ellers mente han, at museet var både børne- og ældrevenligt. Der var  mange gode udstillinger. De har ofte rundvisninger for skoler. Hans opfattelse er, at børnene er meget interesseret og har gode spørgsmål. Især gør dukkeudstilling og den gamle barber salon stort indtryk. Baber salonen er nedtaget i Bogense og bygget identisk op på museet. De to indbyggede senge, er også noget særligt for børn, at iagttage og spørge ind til. (Se mit billede nr. 13 og 14).

De opleverede en stor interesse fra børn fra ca. 5 år til ca. 11-12 år, så begyndte en manglende interesse, da de typisk oplevede børn/unge fra 13-14 års alderen være mere interesseret i hinanden og deres mobil telefoner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Hans svar levede op til min egen forventning efter iagttagelse af stedet. Musset har til huse i en gammel stationsbygning. Det undrede mig, at der ikke var mere interesse for ældre børn og unge... Fik mig til at tænke på, hvad der egentlig skulle gøres, for at få denne gruppe gjort interesseret...

 

 

Mine egne billeder fra mit museumsbesøg

 

 

 

Aktivitet

Jeg har valgt at lave en aktivitet med en førskole gruppe, alderen 5-6 år. Aktiviteten er et "Billedværksted". Efter et museumsbesøg, skal de ud fra deres visuelle oplevelse, indtryk mv., male deres eget billede/tegning og indramme det i karton i egen valgte farve. Aktiviteten kan planlægges på året, så billedet evt. kan bruges til julegave.

Hvad siger folkeskoleloven?

§11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.  (Folkeskoleloven - bekendtgørelse af lov om folkeskolen - retsinformation.dk)

 

Ovenstående indhold i folkeskoleloven er vigtigt at inddrage i de didaktiske overvejelser i forbindelse med min planlægning af min aktivitet. Førskolegruppen er i en periode på 4 mdr. i en forberedende periode inden opstart i børnehaveklassen, derfor er min konklusion, at jeg tager udgangspunkt i ovenstående §. 

Planlægningen vil have følgende punkter;

• Forberedelse jf. SMTTE-model

• Orientering på forældre info tavle

• Besøg og aftale med museum

• Opfølgning af nuværende materialer på værksted og evt. indkøb af manglende materialer

• Museumsbesøg

• Billedværksted

• Løbende evaluering

• Afsluttes med fernisering/udstilling for forældre og pårørende

• Refleksion og evaluering af forløbet

 

Smtte

SMTTE-model – er en model, der bl.a. bruges i det pædagogiske felt. Den består af 5 elementer; Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen er dynamisk og kan justeres og påvirkes i de enkelte elementer. Dette kan efter en evaluering ske løbende. Til min selvstændige aktivitet; Billedværksted, har jeg valgt at arbejde ud fra SMTTE modellen. Min forberedelse og arbejde med modellen vil jeg med nedenstående punkter eksemplificere:

• Sammenhæng – Hvad er vilkårene eller sammenhængen? Hvad er situationen eller status lige nu og her?

Eksempel: Førskole gruppe på 19 børn i alderen 5-6 år. Enkelte børn i gruppen har svært ved at fastholde fokus længere tid af gangen. Status er, at enkelte børn i gruppen, ikke er alderssvarende som de jævnaldrende, i forhold til at kunne koncentrerer sig om emnet/længden af aktiviteten.

• Mål – Hvad er målet/målene? Hvad vil jeg gerne opnå?

Eksempel: Det konkrete mål er opstillet til at være, at målgruppen igennem min aktivitet; Billedværksted, får stimuleret deres kreativitet, sanser, fantasi og opnår sociale kompetencer i forhold til at vente på tur/række hånden op, være lyttende og videbegærlig, give dem viden og forståelse om Bogense og omegn/lokal historien, kultur og traditioner via fagligheden i materialet. Give dem oplevelsen af at være i et flow. Stimulerer den kognitive læring/tænkning. Fremme det enkeltes barns alsidige udvikling. Og det endelig mål: at de får kreereret et billede, som er ud fra egen fantasi efter museumsbesøget og egen visuelle oplevelse.

• Tiltag – Hvilke tiltag skal der til, for at målet kan opnås? Hvilke handlinger/aktiviteter skal iværksættes?

Eksempel: Gruppen skal informeres godt om museumsbesøget og hele aktiviteten. De skal være med til at indrette/opbygge rummet (finde materialer og opstille dem, så de er let tilgængelige) til deres billedværksted og finde en fast plads, som bliver deres "kreative rum", hvor de kan fordybe sig i deres arbejde.

• Tegn – Hvilke tegn er der på, at målet/målene er opnået eller er ved at blive opnået?

Eksempel: Et tegn kunne være, at gruppen er tydeligt optaget af billede fremstilling. De viser interesse, er aktive og tydeligt i godt flow.

• Evaluering – Evaluering af målet. Har jeg opnået målet? Hvorfor/hvorfor ikke?

Eksempel: Positiv feedback fra målgruppen, som ses og mærkes via deres verbale og nonverbale kommunikation. Målet er nået, når jeg iagttager en acceptabel koncentration og interesse under aktiviteten og jeg får videregivet mit faglige indhold til målgruppen på den forventede måde. Min forventning af min brug af SMTTE modellen til min aktivitet er; at jeg flere gange undervejs kan reflekterer over mit arbejde. Evaluerer sammen med kolleger og ændrer lidt på elementerne undervejs. SMTTE modellen er dynamisk og jeg kan evt. med fordel justerer på de enkelte elementer.

SMTTE-modellen bruges bl.a. til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde. SMTTE- modellen er et pædagogisk værktøj og en refleksionsmodel, der hjælper pædagogen i forhold til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde.  (Kilde: http://infoblog.dk/smtte-model)

Fantasi

I min aktivitet, er det vigtigt for mig, at børnene får stimuleret deres fantasi og herigennem er i et flow. For at forstå begrebet fantasi og hvilken betydning det har for børn og unge, har jeg læst om begrebet og valgt at beskrive begrebet kort. Har stillet nogle spørgsmål til fantasi;

• Hvorfor fantaser vi? 
• Giver fantasien muligheder for at udtrykke behov og ønsker?
• Hvad kan pædagogen gøre for at hjælpe  børn og unge med dens fantasi?

”Fantasi er en evne, vi har, til at forestille os noget, der ikke er – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer” (Ringsted og Froda, 2008, s. 106).

Et citat som jeg reflektere til børns brug af fantasi. Leg i naturen, stranden, haven, hvor f.eks. naturens materialer indgår i legen som remedier.

”Ifølge den sovjetiske psykolog Leontjew, er fantasien en tankemulighed, vi har til rådighed, når noget ikke kan lade sig gøre i virkeligheden” (Ringsted og Froda, 2008 s. 107).

Det kan forklare, hvorfor vi fantasere og at det kan være erstatning for noget vi ønsker og et behov.

”Psykoanalytikeren Freud mener, at mennesket har skabt sig en sjælelig aktivitet, som er fantasien, hvori det kan få opfyldt sine ønsker og behov, helt fritaget fra virkelighedens krav. Det er det ubevidstes utilfredsstillede behov, der på den måde er fantasiens drivkraft, idet fantasien fungerer som erstatning for en tilfredsstillelse i virkeligheden” (Ringsted og Froda, 2008, s. 108).

En teori der interessere mig i relation til arbejdet med børn og unge. Fantasien kan dække behov, drømme og manglende tilfredsstillede behov. En flugt fra virkeligheden og et ophold i ”fantasiverdenen”.

Ud fra min korte beskrivelse af begrebet fantasi, er min konklusion, at fantasi er vigtig at stimulere. Et godt arbejdsredskab for pædagogen. Fantasi kan være skabende, problemløsende og frigørende.

 

 

 

 

Færdige billeder...