Museumsopgave

Nordfyns Museum

Museumsopgave

I denne kulturelle opgave, skal jeg udvælge og besøge et museum. Gå på opdagelse, lade mig opsluge og inspirerer til et pædagogisk værksteds forløb og undersøge, hvilken pædagogisk linie museet har;

• Hvilken målgruppe henvender museet sig til?

• Hvilken tiltag/udstillinger har speciel relation til børn?

• Er der taget hensyn til handicappede og børn?

Først har jeg via museets hjemmeside undersøgt åbningstider, priser og lidt om museet.

 

Nordfyns Museum, Bogense, er stiftet i 1920 og har til huse i Bogenses gamle jernbanestation, Vestergade 16, Bogense. Det er drevet af Nordfyns Museumsforening. Daglig leder er Palle E. Petersen med hjælp fra en gruppe af frivillige medarbejdere.

Formålet er at indsamle genstande fra forhistorisk tid til belysning af vore forfædres og nutidens kultur og livsvilkår til opbevaring og udstilling i Nordfyns Museum, Bogense.

Museets virkeområde er Bogense by og de gamle Skam- og Skovby herreder. Det er et egnsmuseum med permanente og skiftende udstillinger.

 

Musset har nedenstående hjemmeside adresse:

http://www.nordfynsmuseum.dk/

 

Før mit besøg, har jeg kigget på deres hjemmeside over de forskellige udstillinger der er:

 

• Arkæologi
• Bondestue
• Bogense Havn
• Dukker
• Erhvervsliv 1850-1950
• Frisørsalon
• Hårsmykker
• Klædedragter
• Maleriudstilling
• Mindestue
• Ure
• Stensamling

Entré pris er 20 kr. (Gratis for børn under 18 år).

Besøg af Nordfyns Museum

Havde planlagt at besøge museet uden aftale. Selv gå på opdagelse og efterfølgende tage kontakt til museets personale. Sådan blev det... Jeg mødte et positivt personale på 3 mænd, hvor den ene var leder af stedet. Jeg præsenterede mig, den opgave jeg var i gang med og min hensigt af mit besøg af museet. Han var imødekommen og uden forudgående aftale, fik jeg en god snak med ham og fik svaret på mine spørgsmål.

 

Jeg havde forberedt følgende  spørgsmål:

• Hvilken målgruppe henvender museet sig til?
• Hvilken tiltag/udstillinger har speciel relation til børn?
• Er der taget hensyn til handicappede og børn?

• Har museet rundvisninger for skoler?
• Hvordan oplever de deres interesse?

Museumslederen fortalte, at de ikke var handicap venlige. Det var ikke muligt, da bygningen var i flere plan og kostbart at etablere de fornødne ting for at imødekomme handicappede. Ellers mente han, at museet var både børne- og ældrevenligt. Der var  mange gode udstillinger. De har ofte rundvisninger for skoler. Hans opfattelse er, at børnene er meget interesseret og har gode spørgsmål. Især gør dukkeudstilling og den gamle barber salon stort indtryk. Baber salonen er nedtaget i Bogense og bygget identisk op på museet. De to indbyggede senge, er også noget særligt for børn, at iagttage og spørge ind til. (Se mit billede nr. 13 og 14).

De opleverede en stor interesse fra børn fra ca. 5 år til ca. 11-12 år, så begyndte en manglende interesse, da de typisk oplevede børn/unge fra 13-14 års alderen være mere interesseret i hinanden og deres mobil telefoner.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Hans svar levede op til min egen forventning efter iagttagelse af stedet. Musset har til huse i en gammel stationsbygning. Det undrede mig, at der ikke var mere interesse for ældre børn og unge... Fik mig til at tænke på, hvad der egentlig skulle gøres, for at få denne gruppe gjort interesseret...

 

 

Mine egne billeder fra mit museumsbesøg

 

 

 

Aktivitet

Jeg har valgt at lave en aktivitet med en førskole gruppe, alderen 5-6 år. Aktiviteten er et "Billedværksted". Efter et museumsbesøg, skal de ud fra deres visuelle oplevelse, indtryk mv., male deres eget billede/tegning og indramme det i karton i egen valgte farve. Aktiviteten kan planlægges på året, så billedet evt. kan bruges til julegave.

Hvad siger folkeskoleloven?

§11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.  (Folkeskoleloven - bekendtgørelse af lov om folkeskolen - retsinformation.dk)

 

Ovenstående indhold i folkeskoleloven er vigtigt at inddrage i de didaktiske overvejelser i forbindelse med min planlægning af min aktivitet. Førskolegruppen er i en periode på 4 mdr. i en forberedende periode inden opstart i børnehaveklassen, derfor er min konklusion, at jeg tager udgangspunkt i ovenstående §. 

Planlægningen vil have følgende punkter;

• Forberedelse jf. SMTTE-model

• Orientering på forældre info tavle

• Besøg og aftale med museum

• Opfølgning af nuværende materialer på værksted og evt. indkøb af manglende materialer

• Museumsbesøg

• Billedværksted

• Løbende evaluering

• Afsluttes med fernisering/udstilling for forældre og pårørende

• Refleksion og evaluering af forløbet

 

Smtte

SMTTE-model – er en model, der bl.a. bruges i det pædagogiske felt. Den består af 5 elementer; Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. Modellen er dynamisk og kan justeres og påvirkes i de enkelte elementer. Dette kan efter en evaluering ske løbende. Til min selvstændige aktivitet; Billedværksted, har jeg valgt at arbejde ud fra SMTTE modellen. Min forberedelse og arbejde med modellen vil jeg med nedenstående punkter eksemplificere:

• Sammenhæng – Hvad er vilkårene eller sammenhængen? Hvad er situationen eller status lige nu og her?

Eksempel: Førskole gruppe på 19 børn i alderen 5-6 år. Enkelte børn i gruppen har svært ved at fastholde fokus længere tid af gangen. Status er, at enkelte børn i gruppen, ikke er alderssvarende som de jævnaldrende, i forhold til at kunne koncentrerer sig om emnet/længden af aktiviteten.

• Mål – Hvad er målet/målene? Hvad vil jeg gerne opnå?

Eksempel: Det konkrete mål er opstillet til at være, at målgruppen igennem min aktivitet; Billedværksted, får stimuleret deres kreativitet, sanser, fantasi og opnår sociale kompetencer i forhold til at vente på tur/række hånden op, være lyttende og videbegærlig, give dem viden og forståelse om Bogense og omegn/lokal historien, kultur og traditioner via fagligheden i materialet. Give dem oplevelsen af at være i et flow. Stimulerer den kognitive læring/tænkning. Fremme det enkeltes barns alsidige udvikling. Og det endelig mål: at de får kreereret et billede, som er ud fra egen fantasi efter museumsbesøget og egen visuelle oplevelse.

• Tiltag – Hvilke tiltag skal der til, for at målet kan opnås? Hvilke handlinger/aktiviteter skal iværksættes?

Eksempel: Gruppen skal informeres godt om museumsbesøget og hele aktiviteten. De skal være med til at indrette/opbygge rummet (finde materialer og opstille dem, så de er let tilgængelige) til deres billedværksted og finde en fast plads, som bliver deres "kreative rum", hvor de kan fordybe sig i deres arbejde.

• Tegn – Hvilke tegn er der på, at målet/målene er opnået eller er ved at blive opnået?

Eksempel: Et tegn kunne være, at gruppen er tydeligt optaget af billede fremstilling. De viser interesse, er aktive og tydeligt i godt flow.

• Evaluering – Evaluering af målet. Har jeg opnået målet? Hvorfor/hvorfor ikke?

Eksempel: Positiv feedback fra målgruppen, som ses og mærkes via deres verbale og nonverbale kommunikation. Målet er nået, når jeg iagttager en acceptabel koncentration og interesse under aktiviteten og jeg får videregivet mit faglige indhold til målgruppen på den forventede måde. Min forventning af min brug af SMTTE modellen til min aktivitet er; at jeg flere gange undervejs kan reflekterer over mit arbejde. Evaluerer sammen med kolleger og ændrer lidt på elementerne undervejs. SMTTE modellen er dynamisk og jeg kan evt. med fordel justerer på de enkelte elementer.

SMTTE-modellen bruges bl.a. til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde. SMTTE- modellen er et pædagogisk værktøj og en refleksionsmodel, der hjælper pædagogen i forhold til kvalitetssikring af det pædagogiske arbejde.  (Kilde: http://infoblog.dk/smtte-model)

Fantasi

I min aktivitet, er det vigtigt for mig, at børnene får stimuleret deres fantasi og herigennem er i et flow. For at forstå begrebet fantasi og hvilken betydning det har for børn og unge, har jeg læst om begrebet og valgt at beskrive begrebet kort. Har stillet nogle spørgsmål til fantasi;

• Hvorfor fantaser vi? 
• Giver fantasien muligheder for at udtrykke behov og ønsker?
• Hvad kan pædagogen gøre for at hjælpe  børn og unge med dens fantasi?

”Fantasi er en evne, vi har, til at forestille os noget, der ikke er – enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer” (Ringsted og Froda, 2008, s. 106).

Et citat som jeg reflektere til børns brug af fantasi. Leg i naturen, stranden, haven, hvor f.eks. naturens materialer indgår i legen som remedier.

”Ifølge den sovjetiske psykolog Leontjew, er fantasien en tankemulighed, vi har til rådighed, når noget ikke kan lade sig gøre i virkeligheden” (Ringsted og Froda, 2008 s. 107).

Det kan forklare, hvorfor vi fantasere og at det kan være erstatning for noget vi ønsker og et behov.

”Psykoanalytikeren Freud mener, at mennesket har skabt sig en sjælelig aktivitet, som er fantasien, hvori det kan få opfyldt sine ønsker og behov, helt fritaget fra virkelighedens krav. Det er det ubevidstes utilfredsstillede behov, der på den måde er fantasiens drivkraft, idet fantasien fungerer som erstatning for en tilfredsstillelse i virkeligheden” (Ringsted og Froda, 2008, s. 108).

En teori der interessere mig i relation til arbejdet med børn og unge. Fantasien kan dække behov, drømme og manglende tilfredsstillede behov. En flugt fra virkeligheden og et ophold i ”fantasiverdenen”.

Ud fra min korte beskrivelse af begrebet fantasi, er min konklusion, at fantasi er vigtig at stimulere. Et godt arbejdsredskab for pædagogen. Fantasi kan være skabende, problemløsende og frigørende.

 

 

 

 

Færdige billeder...