Biotopopgave 4
Da jeg valgte tang, som materiale til min aktivitet til opgave 4, havde jeg gjort mig nogle tanker, ud fra mine iagttagelser og nysgerrighed omkring tang.
Mange strande og havbunde er fulde af tang. I nogle asiatiske lande, som fx Japan, anvendes tang, som en almindelig ingrediens i deres kogekunst. Tang er almindeligt for dem, som guleroden er for os dansker. Det ville være en spændende aktivitet for målgruppen SFO børn, at være med til at:
- gå på stranden og iagttage dansk tang
- finde de forskellige arter igennem fagbøger og elektroniske kilder
- få indblik i økologi i forhold til tang
- plukning af tang
- kulturhistorien i anvendelsen af tang
- sundhedsmæssige ved tang
- praktisk arbejde med tang i køkkenet
- tilberedning af brød med tang og endeligt, at være med til at smage på tang
- evaluering
Af alle de tangarter, som udnyttes af mennesker, går hovedparten til
fødevarer og tilsætning til fødevarer, både hvad angår mængde og kom-
merciel værdi. En mindre del går til medicinske og industrielle formål.
Langt de fleste tangarter er spiselige, omend de ikke alle er lige veleg-
nede til at spise, enten fordi de er for seje, eller simpelthen fordi de ikke
smager godt. Nogle få arter kan spises rå, hvis de er helt friske og høstet i
områder med rent vand, men de fleste arter kræver forarbejdning, inden
de kan spises, for eksempel skal de først tørres, koges eller ristes. Ved
forarbejdningen får tangen også en mere behagelig smag. I modsætning
til de fleste landplanter er det stort set alt på tangen, som kan spises.
I Danmark er det varianten fingertang (Laminaria digitata), som især er blevet anvendt til føde, for det meste i supper og i sammenkogte retter.
Bladtang anvendes i supper, i salater, i varme retter og i granuleret
form som drys og smagstilsætning til en lang række forskellige retter. Den
kan ristes i olie og bruges som chips, og den kan sauteres og marineres.
Den er velegnet til at koge sammen med bønner og andre bælgfrugter,
som derved tilsyneladende bliver blødere og nemmere at fordøje, og
desuden forkortes kogetiden. Det har været påstået, at det er tangens
indhold af glutaminsyre, som mørner &brene i bønnerne. Det er dog
næppe korrekt.
Sundhed
Bladtang har et højt indhold af alle vigtige mineraler, specielt calcium,
kalium, magnesium og jern, og den indeholder også store mængder af
sporstofferne mangan, zink, chrom og kobber. Den indeholder mere
kalium end natrium og er derfor velegnet som erstatning for kogsalt.
Bladtang er den tangart, som har det højeste indhold af jod, ja faktisk
så meget, at det anbefales, at man ikke spiser for meget bladtang. Det er
især tilfældet for kosttilskudstabletter, som kan indeholde meget store
mængder jod. For at fjerne noget af den megen jod i tangen koges den
også før tørring.
Links til mine andre blog indlæg som beskriver tang på flere måder:
I jagten på viden omkring tang, faldt jeg over nedenstående artikel. Den giver stof til eftertanke og har gjort min nysgerrighed for tang endnu større;
Tang kan hjælpe mod depression
Professor på SDU er dybt fascineret af tang som fødemiddel, og han er overbevist om, at vi både
fysisk og psykisk kan få det bedre ved at gøre havalgerne til en del af vores kost
Han skriver bøger om tang, han holder foredrag om tang, han har
kufferten fuld af tørret tang, når han vender hjem fra udlandet og
han spiser tang, så ofte han kan komme til det.
For fysik-professor Ole G. Mouritsen er både viden- og lidenskabeligt
optaget af denne havets grøntsag, som mange andre alene
forbinder med et slimet, ildelugtende irritationsmoment, når man
gerne vil dyppes en varm sommerdag.
Og interessen er ikke blot en fritidsbeskæftigelse – den er også
forbundet med og udsprunget af hans videnskabelige arbejde
på Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet, hvor han
beskæftiger sig med sammensætningen af cellevægge. Tang indeholder
nemlig nogle fedtstoffer, som er yderst gavnlige for cellevæggene.
Samtidig er han bidt af at lave mad, og for nylig har han udgivet
en tyk kogebog, ”Tang – grøntsager fra havet”, og tidligere har
han skrevet et omfattende værk om sushi. Begge bøger er ikke
alene kogebøger, men også fyldt med naturvidenskab og kulturhistorie.
– Jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg kan lide at fortælle
en historie, og maden er et rigtig godt håndtag til at gribe folks
interesse og få dem til at stille spørgsmål, de ellers ikke ville have
tænkt på, forklarer han om sit store engagement i formidling.
Godt for nerverne
Én af hans overraskende udmeldinger om tangs lyksaligheder
handler om dens evner til at modvirke depression. Og det har
store perspektiver, også samfundsøkonomisk:
– Hvis vi går 100 år tilbage, var der kun få, som døde af hjerte-karsygdomme.
Generne har ikke ændret sig i mellemtiden, men det
har kosten. Nervesystemet er det næste, der står for tur, og resultatet
bliver kæmpemæssige udgifter til behandling af depression
og andre psykiske sygdomme, siger Ole G. Mouritsen.
Læs resten af artiklen via dette link:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar