Biotop uge 8 og 9
Turen går til Æbelø...
En idé til en interessant aktivitet i et stykke smukt dansk natur
I sommeren 2013 havde min kæreste og jeg planlagt en tur til Æbelø for vores 4 børn. Det var en spændende og udfordrende tur for både børn og voksne.
Dette blog indlæg skal give inspiration til at besøge Æbelø og bruge vores smukke danske natur til vandring og udflugts muligheder med børn og unge.
Man føler sig nærmest som Robinson Crusoe, da han kom til den øde ø, når man ad ebbevejen vader gennem vandet med udsigt til Æbelø.
Det meste af øen er dækket af skov - hovedsagelig gamle ege- og bøgetræer - så man føler sig nærmest som var man i junglen.
Tidligere var Æbelø en aktiv ø, men i dag bor der kun to personer på øen.
Eghjorten, Danmarks største bille, som nu desværre er uddød, levede tidligere i stor tal på øen.
I 1998 blev Æbelø fredet med det formål at sikre en naturlig udvikling af kysten og skoven.
Vandreture til Æbelø. Øen kan kun nås gennem vandet. Turen er ca. 4 km lang, hvoraf de 1½ km foregår i vand. Turen rundt om øen er ca. 7 km lang.
Vandreturen til Æbelø varer ca. halvanden time.
Ved højvande går vandet ca. til livet på en voksen person. Ved lavvande går vandet ca. til anklerne på en voksen person. Vandstanden er dog meget afhængig af vejr og vind.
Et godt råd: Hvis I vil undgå, at vandet er højest, så skal I undgå turen gennem vand i tidsrummet 2 timer før højvande og 2 timer efter højvande.
En del af Æbelø er udlagt som fuglereservat - og derfor ikke offentlig tilgængelig.
Bl. a. har et havørnepar slået sig ned på øen.
Æbelø er en af Danmarks bedste fiskepladser, og øen besøges derfor året rundt af lystfiskere i stort tal.
Her ankommer vi til Æbelø efter 1,5 km i vandet
Æbelø er privat ejet, og øen er fredet.
Derfor
må færdsel kun foregå på de etablerede stier, der er afmærket nedenstående på
kortet. Reglerne er fastsat dels i fredningen og dels i
naturbeskyttelsesloven.
Midt
på Æbelø har et par havørne bygget rede og gør forsøg på at
sætte afkom i verden.
Havørnen
er en fascinerende rovfugl – men den kræver også plads.
Når
hunnen ruger, er det meget vigtigt, at hun ikke bliver forstyrret,
hvis parret skal have ynglesucces. Denne ro kan vi give hende ved at
holde os på afstand af reden.
Havørnene
kan få den fornødne ro, hvis vi alle overholder
reglerne for færdsel på Æbelø.
På
kortet kan du se de afmærkede stier, hvor færdsel
er tilladt. Det er altså ikke tilladt at færdes midt på øen. Du
kan også følge skiltningen rundt omkring på øen. Reglerne gælder
året rundt.
Æbelø
Æbelø ligger i Kattegat, ca. 4 km nord for Fyn. Selve øen er 2,09 km². Syd for Æbelø ligger draget Brådet, og småøerne, Æbeløholm, Dræet og Ejlinge.
Æbelø har en meget speciel geologi. Bl.a. findes lag af plastisk ler afsat i Palæogen der gør, at jordlagene nemt glider fra hinanden. Virkningen af det plastiske ler kan man se på Æbeløs skrænter, der glider ned i store trappetrinsformer ud mod havet med det resultat, at bøgeskoven glider med, og de store træer til sidst ender i vandet. Hist og her kan man også se "elefantfodsskred", hvor det plastiske ler flyder ud i sjove former på stranden.
Naturformerne på Æbelø er også ret specielle, da øen ikke har været udsat for stor menneskelig påvirkning. Øen har hovedsageligt været anvendt som græsningsareal for de omkringboendes kreaturer, selv om der også har været fastboere, som dyrkede jorden (Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86bel%C3%B8)
Stemnings billede med fyrtårnet og rå vildtet på Æbelø
Æbelø Holm er en mellemstation på vejen til Æbelø. Følg stien og nyd den storslåede natur.
På Æbelø Holm findes spor af et voldanlæg fra Englandskrigen.
På Æbelø Holm findes spor af et voldanlæg fra Englandskrigen.
Det er Aage V. Jensen Naturfond, der ejer Æbelø.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar