tirsdag den 11. februar 2014

Biotop uge 7

I uge 7, vil jeg via elektroniske kilder og litteratur, finde frem til aktiviteter, jeg i de kommende uger vil arbejde med. Jeg har gjort mig nogle tanker og vil bruge biotopen og de ting den byder på af muligheder. Til aktiviteterne vil jeg inddrage mine børn. Min datter og søn. Silke er 12 år og Viktor er 10 år. De skal bl.a. hjælpe mig med at lave en bålplads på biotopen. Den skal bygges af de strandsten der ligger på biotopen. Håber den kan bevares og ikke ødelægges af højvande og evt. andre besøgende på biotopen. Vi skal lave bål og lave noget bålmad af de råvarer, som f.eks. Blåmuslinger og rejer, der kan fanges og samles i vandet.

Det er som det eneste sted i naturen uden tilladelse, tilladt at lave bål ved stranden;

Hvor må man lave bål? Som hovedregel må man ikke tænde bål i naturen, medmindre man har tilladelse fra ejeren, eller der er indrettet særlige grill- eller bålpladser til formålet. En undtagelse er dog strandene.
(Kilde: http://www.sjovforborn.dk/artikler/baal-og-kakao.asp)

Som det første over bål, når vi har fået lavet et flot bålsted, er vores fælles "belønning" med; kakao snobrød og grønne snobrød.

Vi vil følge denne opskrift:

Lav en dej af: 25 gram gær, 3,5 dl mælk, 1 spsk. olivenolie, 2 tsk. salt, 1 tsk. sukker, cirka 500 gram hvedemel. Tilsæt tre spiseskefulde kakao til brune dessertsnobrød, eller en håndfuld hakkede krydderurter til et godt mad-snobrød, der som et pitabrød kan fyldes med salat og meget andet godt. Gæren opløses i mælken. Resten blandes i, og dejen æltes jævn. Der tilsættes evt. kakao eller friske krydderurter. Stil dejen til hævning et lunt sted en halv times tid, inden dejen deles, rulles til lange pølser og snos om enden af en lang pind.

Snobrødene bages langsomt over gløderne, til brødet er gyldenbrunt og lyder hult, når man banker på det. I kan også prøve, om brødet kan drejes rundt på pinden uden modstand. Så er det bagt.

Huskeseddel: Snobrødsdej, pande til evt. pandekager, sirup, gryde og paletkniv, ske, lidt sukker, brænde til bål, tændstikker, vand, olie og en dunk eller flaske med pandekagedej og te/kaffe og krus.


Pas på naturen

Vi skal også huske, at slukke bålet helt, når vi er færdige og efterlader bålpladsen, så den er rar at besøge næste gang. Samtidig husker vi også, at tage affaldet med hjem.

Vi glæder os allerede;-)

Fandt et godt link for nybegyndere i bål og bålmad;

http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Park-og-Vej/Natur/baalfolder_web.pdf




Hjemme i haven
 
 




1 kommentar:

  1. Hej Pia

    Hvorfor er en bål aktivitet en god pædagogisk ide?

    Vh Claus

    SvarSlet