torsdag den 28. november 2013

Dyrehold uge 48

 

Dyrehold uge 48



Ulækre regnorm?

Hvad tænker vores børn om regnorm? Alt efter alder, har børn efter min erfaring, forskellige niveauer af interesse for regnormen. Nogle børn har endda prøvet at spise en regnorm... Hvad smager de af? Børn er nysgerrige og fantasien skaber lege..
Jeg fandt en sød hilsen fra en regnorm:
 
48 18 82
 
 
 
 
Kære børn!
Jeg hedder Ib Habib, og jeg er en regnorm. Ikke en helt almindelig én selvfølgeli. Nej, da jeg var ung var
jeg sådan én, alle de andre regnorme syntes var mærkelig og temmelig fjollet. De drillede mig og sang:
Ib-habib – du er pip! For de syntes jeg var pip i låget. Altså skør.
Tror I det gjorde mig glad?
Nej, det gjorde mig trist. Men så gik jeg bare ud over markerne og legede med mig selv. Og i dag har
jeg masser af venner. Både regnorme, katte, fugle – og børn!
Jeg har tænkt på noget: Hvor sidder fantasien?
Da jeg var en lille regnorm tænkte jeg at fantasien sad i min mave – det var dernede fra alle historierne
kom. Men nu tror jeg den kan sidde alle mulige steder.
Jeg tror også at alle regnorme og mennesker fødes med fantasi. Og vores fantasi er der ingen, der kan
bestemme over, selvom der er nogle, der tror de kan. Nogle konger eller præsidenter tror faktisk at de
kan bestemme over andre menneskers fantasi. De vil bestemme hvad folk i deres land skal tænke og
tro og drømme om. Men det kan de ikke. De kan jo ikke vide hvad vi drømmer om inde i hjertet!
Jeg tror på en måde at fantasi ALDRIG kan dø. Man kan jo ikke stikke et sværd i den, vel? Så selvom
mennesker går i krig og slår hinanden ihjel, så kan de ikke dræbe fantasien. Drømmene og historierne
lever videre. Heldigvis. For det er jo noget af det bedste ved at være en regnorm, altså at man kan
drømme og digte og lege.
Nogle gange tænker jeg: Måske er fantasien vores sjæl. Det i os, der bliver til en engel, når vi dør. Det
i os, der lever videre.
Men jeg ved det selvfølgelig ikke. Hvad tror I?
Nå, men nu vil jeg lære Jer en sang, som jeg selv har digtet. Jeg digtede den engang, da jeg sejlede på
en flod i Kinésien og lige var sluppet væk fra en kæmpestor hundrage. Men dén historie kan I høre næste
gang. Her kommer sangen:
Ib-Ib-Ib Habíb
Sej-le-de et skib
På en lille flod af sølv
Og så drak han månens øl
Tutte-li-fut
Eventyr-prut
Nu er brevet
Slut!
Mange våde regnormeknus
Fra Ib Habíb
 
 
 
 

 
 
En bog der kan anbefales til vores børn:
 
Beskrivelse: Man kan ikke være venner med en regnorm . . . For man kan ikke engang se, hvad vej den vender! Eller kan man?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar