Dyrehold uge 48

 

Dyrehold uge 48

Ulækre regnorm?

Hvad tænker vores børn om regnorm? Alt efter alder, har børn efter min erfaring, forskellige niveauer af interesse for regnormen. Nogle børn har endda prøvet at spise en regnorm... Hvad smager de af? Børn er nysgerrige og fantasien skaber lege..

Jeg fandt en sød hilsen fra en regnorm:

 

48 18 82

 

 

 

 

Kære børn!

Jeg hedder Ib Habib, og jeg er en regnorm. Ikke en helt almindelig én selvfølgeli. Nej, da jeg var ung var

jeg sådan én, alle de andre regnorme syntes var mærkelig og temmelig fjollet. De drillede mig og sang:

Ib-habib – du er pip! For de syntes jeg var pip i låget. Altså skør.

Tror I det gjorde mig glad?

Nej, det gjorde mig trist. Men så gik jeg bare ud over markerne og legede med mig selv. Og i dag har

jeg masser af venner. Både regnorme, katte, fugle – og børn!

Jeg har tænkt på noget: Hvor sidder fantasien?

Da jeg var en lille regnorm tænkte jeg at fantasien sad i min mave – det var dernede fra alle historierne

kom. Men nu tror jeg den kan sidde alle mulige steder.

Jeg tror også at alle regnorme og mennesker fødes med fantasi. Og vores fantasi er der ingen, der kan

bestemme over, selvom der er nogle, der tror de kan. Nogle konger eller præsidenter tror faktisk at de

kan bestemme over andre menneskers fantasi. De vil bestemme hvad folk i deres land skal tænke og

tro og drømme om. Men det kan de ikke. De kan jo ikke vide hvad vi drømmer om inde i hjertet!

Jeg tror på en måde at fantasi ALDRIG kan dø. Man kan jo ikke stikke et sværd i den, vel? Så selvom

mennesker går i krig og slår hinanden ihjel, så kan de ikke dræbe fantasien. Drømmene og historierne

lever videre. Heldigvis. For det er jo noget af det bedste ved at være en regnorm, altså at man kan

drømme og digte og lege.

Nogle gange tænker jeg: Måske er fantasien vores sjæl. Det i os, der bliver til en engel, når vi dør. Det

i os, der lever videre.

Men jeg ved det selvfølgelig ikke. Hvad tror I?

Nå, men nu vil jeg lære Jer en sang, som jeg selv har digtet. Jeg digtede den engang, da jeg sejlede på

en flod i Kinésien og lige var sluppet væk fra en kæmpestor hundrage. Men dén historie kan I høre næste

gang. Her kommer sangen:

Ib-Ib-Ib Habíb

Sej-le-de et skib

På en lille flod af sølv

Og så drak han månens øl

Tutte-li-fut

Eventyr-prut

Nu er brevet

Slut!

Mange våde regnormeknus

Fra Ib Habíb

 

 

http://www.ulrikkastrandbygaard.dk/Ulrikkasite.swf

 

 



 

 

En bog der kan anbefales til vores børn:

 

Beskrivelse: Man kan ikke være venner med en regnorm . . . For man kan ikke engang se, hvad vej den vender! Eller kan man?



Dukkeprojekt uge 48

 

Dukkeprojekt uge 48

Hvad er det egentlig for nogle dukker vi laver? Jeg søgte lidt viden på nettet og fandt nedenstående, som også er sjov viden, at sætte med, når vi arbejder videre med vores dukker, som snart skal i påklædningsfasen.

 

Stangdukker, som bevæges nedefra med stænger, benævnes ofte også marionetter. Tråddukken kendes allerede fra antikken og har både appelleret til det folkelige og det fornemme publikum. 1600- og 1700-t.s. vandretrupper præsenterede marionetudgaver af de store teaterforestillinger.

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Teater/Dukketeater_og_marionetteater/marionetteater

 

 

Marionetteater. I den sicilianske opera dei pupi føres dukkerne dels med snore, dels med jernstænger til hoved og højre arm, som er vigtig i kampscenerne. Her ses tre af Karl den Stores helte: Rinaldo, Uggiero il danese (Holger Danske) og Oliviero. Dukkerne stammer fra Palermo; de er knap 1 m høje og vejer ca. 8 kg. Tilsvarende dukker fra Catania kan være op til 1,30 m og veje 16 kg.

 

 



Didaktiske aktviteter ved min biotop

Didaktiske overvejelser til aktiviteter på min biotop

Min sidste praktik, praktik 2, var i en SFO. Jeg havde med indskolingen at gøre. Jeg vil derfor vælge denne aldersgruppe af børn (5-6 år), når jeg tænker didaktiske tanker i forhold til aktiviteter, med målgruppen. Jeg har også gjort mig nogle tanker omkring, hvordan de vil få mest ud af det.

Mit mål for målgruppen er en aktiv, selvstændig og spændende oplevelse af at lærer i og af naturen. Jeg vil iværksætte:

 Demonstrationsture og undersøgelsesture, hvor eleverne selvstændigt beskriver og undersøger en problemstilling på min biotop. Som formålet for faget Biologi siger: "Undervisningen skal i videst muligt omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.

 Så det er tydeligt, at undervisningen skal planlægges, så det er eleverne der er aktive, og arbejder med åbne problemstillinger, noget, der i høj grad fremmes af pædagogens didaktiske valg i førskolen/udeskolen .

 



For at kunne planlægge et undervisningsforløb for førskole gruppen, har jeg fundet frem til litteratur og kilder, som kunne være interessant for projektet.

 

 



Kilde- og litteraturliste 1) Svein Sjøberg ”Naturfag som almendannelse”, Klim 2005   2) Svein Sjøberg ”Naturfag som almendannelse”, Klim 2005   3) Søren Breiting og Finn Mogensen, ””Biologiundervisningens situation i folkeskolen og dens mulige fremtid”, Kaskelot pædagogisk særnummer 2003   4) Erik Mygind og Lene Herholdt: ”Sammenfatning af naturklasseprojektet”, i ”Udeundervisning i folkeskolen”, Museum Tusculanums forlag 2005   5) Stefan Ting Graf (red) :”Fylde og Form”, Wolfgang Klafki i teori og praksis, KLIM 2004   6) Kaldes hos Klafki ”Faktorernes interdependens” og hos Hiim og Hippe ”Den didaktiske relationsmodel”   7) Stefan Ting Graf (red) :”Fylde og Form”, Wolfgang Klafki i teori og praksis, KLIM 2004   8) Fælles mål, biologi, formål for faget, stk 2, UVM faghæfte 15 ”Biologi”, 2004   9) Christian Jakobsen: ”To læringsmiljøers indflydelse på pædagogisk praksis og kompetenceudvikling” i Erik Mygind (red): ”Udeundervisning i folkeskolen”, Museum Tusculanums Forlag 2005   10) A. Jordet: "Lutvann-undersøkelsen", Høgskolen i Hedmark, rapport nr 9, 2003   11) Fælles Mål, biologi, formål for faget, stk 2, UVM faghæfte 15 "Biologi, 2004.   12) Christian Jakobsen: "To læringsmiljøers indflydelse på pædagogisk praksis ogkompetenceudvikling" i Erik Mygind (red): "Udeundervisning i folkeskolen", Museum Tusculanums forlag, 2005.   13) Erik Mygind: ”Elevudsagn om naturens rum og klasseværelset” i Erik Mygind (red): ”Udeundervisning i folkeskolen”, Museum Tusculanums Forlag, 2005.



Biotop uge 48

 

Biotop uge 48

I denne uge har jeg lavet min fælde.

Billederne nedenfor viser arbejdet med processen:

Fra kartoffel til kartoffel fælde.

 

 

 

 

Fælden sættes ud i dag torsdag den 28. november 2013.

Jeg vil se til fælden løbende og vise billeder af evt. "fangst".

 



Biotop uge 47

 

 

Kartoffelfælde

 

 

 

For at finde og indfange dyr på min biotop, vil jeg lave en fælde af nogle kartofler. Jeg laver den ud fra ovenstående billedillustration, med mine lidt egne detaljer. Den vil i uge 48 blive stillet på min biotop og jeg vil følge den over noget tid.

Dukken uge 47

 

Dukken... Uge 47

På næste seminar skal dukken´s identitet skabes via bl.a. tøj. Derfor er jeg på jagt efter ideer til tøj og udtryk. I den jagt, fandt jeg nogle billeder, som giver et sjovt billede af forskellige havfruer, lige fra vores verdens kendte "dame" i København til lidt mere "kreative" damer.

 

 



Nedbrydning og dyrehold uge 47

Nedbrydning og dyrehold uge 47

I sidste indlæg, skrev jeg, at jeg vil finde frem til regnormens føde. Efter undersøgelse af dens føde og måde at arbejde med føden på, kan jeg indse, at jeg er nød til at tilføre mit forsøg mere end den jordbund og to æbler jeg har tilbudt mine orm, derfor vil jeg tilføre projektet nogle blade i første omgang.

 

Regnormens føde og bearbejdning af den:

I jorden lever de af at spise de svampehyfer, der spiser de planterester, regnormen trækker ned i jorden. De trækker blade ned i jorden ved at stikke bagenden op og føler på jordoverfladen. Når de har fundet et blad, trækker de det hen til hullet, hvor de trækker det ned i jorden i stilken, ved hjælp af bagenden, som gøres flad og snoes om stilken.

De transporterer jord fra undergrunden op ved at spise den og bakke op til overfladen og stikke bagenden op og aflever jorden på overfladen, i en lille top.

http://da.wikipedia.org/wiki/Stor_regnorm

 

Sidste nye billeder fra projektet



Dukken...

Dukken bliver til...

Desværre ligger mit dukkehoveder 111 km fra mig. Glemt i Aabenraa....  Det er klar til, at blive malet og der skal monteres en "krop". Kroppen produceres her hjemme og vil komme på blog indlægget senere. Mht tøj til dukken, fik jeg strikket et halstørklæde til hende. Det bliver en hende, da dukken skal ende som en "havfrue", der passer til min biotop, strand og vand.

 

 



Biotopen i uge 46

Biotopen i uge 46

Billedet er taget i uge 46 og det ses ikke på billedet, at det er en kold dag i november. Da jeg besøgte biotopen, tænkte jeg på muligheder, som jeg kunne lave sammen med en gruppe børn fra f.eks. en SFO.

Det gav mig en ide til, at jeg vil prøve at undersøge, hvilke mulige fælder jeg kunne lave og sætte op, sammen med målgruppen.

Jeg er gået på "jagt" efter en egnet fælde til at sætte op og afvente små besøgende til fælden. Håber jeg til næste blog indlæg kan vise en egnet fælde.

 

 



Nedbrydningens første 5 dage

Nedbrydningens første 5 dage...

Følger nu dagligs nedbrydningsprocessen med æblerne. Æblet som havde været dybfrossent, nedbrydes hurtigt. De Canadiske regnorm har gravet sig ned i jorden og det ses ikke, at de er interesseret i æblerne. Hvad spiser de egentlig? Det vil jeg undersøge til næste blogindslag.

 

 



Canadiske regnorm

Canadiske regnorm

Forsøget er her til middag tilført 10 fine canadiske regnorm. Jeg har valgt at købe mine orm til forsøget og samtidig undersøge den canadiske orm.

Da jeg tilførte regnormene kunne jeg allerede se, at det frosne æble var i en hurtig nedbrydning end det friske æble. Spændende at følge de flotte orm og deres arbejde i baljen med jord og æbler.

 



Regnormens fjerner





Regnormens fjender

Fandt et link til et interessant overblik over regnormens fjender:

http://prezi.com/lnjt-qhfk2e9/regnormens-fjender/#

1. dag med mit forsøg med æbler og regnorm Her til morgen har jeg været i haven med mine materialer. Det var min opvaske balje og de 2 æbler. Et der var frosset over en lille uge og 1 frisk æble fra haven. Jeg har taget jord fra haven og lavet min egen jordbund i baljen. Placeret de 2 æbler og stillet et sted, hvor der ikke kommer regnvand i baljen. Den står under "overdækning", men alligevel med lys, luft (forskellige daglige luftfugtigheder mv.) Jeg vil følge forsøget dagligt. Tage et billede dagligt og følge nedbrydningen, indtil nedbrydningen er total af begge æbler.   Forsøget skal tilføres regnorm. Hvorfor bruge regnorm? Hvad gør de i nedbrydnings perioden? Hvad er en regnorm? Mange spørgsmål kan jeg undrer mig over vedr. den orm, som vi ser mange steder og ikke tænker nærmere over. Nedenfor er nogle oplysninger om regnormen, som er sjove og god info for både børn og voksne:     Tegning: Eva Wulff Vidste du At regnormen har små børster på siderne, som de bruger til at skubbe sig frem gennem jorden med? Du kan mærke dem, hvis du stryger fingeren langs siden af en regnorm. At regnormen ikke kan tåle lys – eller at tørre ud. Det er kun de voksne regnorm som har bælte på maven. Bæltet bruger de når de skal parre sig. At regnorm er hermafroditter – dvs. både hanner og hunner. At regnorm kan blive mange år gamle. At regnorm faktisk godt kan overleve at blive skåret over, hvis man skærer bag dens bælte. Men at det kun er forenden som vil leve… At regnorm er meget vigtige nedbrydere - at de er med til at danne muld - og at de gennem-lufter jorden med deres gange.     Ovenfor på billedet er min balje med jordbund, regnorm og 2 æbler. Det er æblet til højre, der er dybfrosset. Dagligt vil jeg følge nedbrydningen og tage billede samme sted.  



Dyreholds opgaven

Dyreholds opgaven

Sammen med min gruppe i VNT påbegynder vi nu, hver vores forsøg med dyrehold. I dag den 4. november 2013, har vi lagt vores litteratur liste og beskrivelse af projektet på BB.

Mit forsøg med dyrehold er med nedbrydning af 2 æbler. Nedenfor ses de første materialer, jeg har forberedt til forsøget. Jeg har klippet en mælkekarton til. Været i haven og fundet 2 lige store æbler. Det ene æble placeres i den til klippede mælke karton og er stillet i fryseren. Så har jeg anskaffet mig en sort balje, som jeg vil lave en jordbund i og tilføre baljen x antal regnorm.

Når mit æble er frosset, skal det placeres på jordbunden i baljen, sammen med det andet æble. Nedbrydnings processen vil jeg herefter følge dagligt og ligge en "dagbog" på min blog løbende.

 

 

 



Dukke projektet

 

Dukke projekt

På seminardagen den 25. oktober, startede vi et kreativt projekt med produktion af dukker. Hovedet til min kommende dukke blev lavet og lagt til tørre. Projektet egner sig godt til målgruppen i SFO, hvor jeg var i praktik 2.